Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke havde dig? I dag er een af de dage, hvor det står mig så neonklart, at jeg ville være fortabt. Om end ikke ulykkelig. Vi har været igennem så meget sammen. Du har hørt alt hvad jeg har at sige. Du kender stortset hver evig eneste følelse i min krop, i mit sind. Jeg kan knap nok beskrive det.
Det knuser mit hjerte, når du ikke har det godt. Det føles som ti tusinde stykker, flyver rundt indeni. Jeg kommer til at tænke på den der film med Snedronningen, hvor spejlet går i stykker. Hvordan et stykke glas rammer drengens øje, og han bliver blind. Det er sådan jeg har det, når du er ked af det. Det eneste jeg kan gøre, er at tage dig væk derfra. Men det kan jeg ikke engang. Hvis blot vi kunne rejse væk, langt væk, så ville alting være okay. Vi kunne starte forfra, så længe vi havde hinanden. Men vi er kun børn. Vi kan ingenting. Vi er magtesløse i den verden vi lever i.
Jeg elsker dig, mere end ord kan beskrive. Det er så fucking vigtigt at du ved det, at du husker på det. Selvom jeg er flygtet, er jeg der stadig for dig. Det vil jeg altid være. Jeg kan, og jeg vil ikke give slip på dig. Du er min anden halvdel. Du er hende, jeg elsker.
Ville alting være bedre, hvis jeg ikke var flyttet? Hvis jeg havde været en bedre ven? Hvis han ikke var sket? Jeg ved det ikke, men jeg tænker på det tit. Jeg kan ikke gøre noget ved fortiden. Men gud, hvor jeg vil gøre noget ved fremtiden. Jeg nægter at lade dem ødelægge dig. Det får de kraftedme ikke lov til. Du er min.
Je t'aime.
No comments:
Post a Comment