Saturday, October 24

Undersøg: Politik pt1

Dette er noget jeg skrev med min lærer i fredags. Jeg synes det er ret nice.



Undersøg

Hvilke politiske partier har vi i Danmark?
Socialdemokraterne (A), Det Radikale Venstre (B), Det Konservative Folkeparti (C), Socialistisk Folkeparti (F), Liberal Alliance (I), Kristendemokraterne (K), Dansk Folkeparti (O), Venstre (V) og Enhedslisten (Ø).


Hvilke politiske partier har ungdomsorganisationer?
Socialdemokratisk Ungdom, Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom, Socialistisk Folkepartis Ungdom, Dansk Folkepartis Ungdom, Radikal Ungdom, Enhedslistens Ungdomsnetværk, Kristeligt Folkepartis Ungdom.


Hvad mener de politiske partier (udvælg få markante mærkesager)?

Socialdemokratiet: Trykhed om skat og velfærd, integration = plads til alle, der vil, 13 års uddannelse, klima, opgør med den ny ungdomskriminalitet.

Venstre: Klima, unge og kriminalitet, erhverv i forsat fremgang og fornyelse.

Dansk Folkeparti: Udlændinge-, social- og sundhedspolitik.


Redegør

Hvad er en ideologi?
En ideologi er en overordnet idé om, hvordan forskellige samfundsproblemer skal løses, og hvordan samfundet skal opbygges. En ideologi er ofte karakteriseret ved at arbejde hen imod et slutmål.


Liberalisme: Fælles for liberalismens forskellige politiske holdninger og filosofier er et kritisk fokus på en stats magtbeføjelse, specifikt indskrænkningen af individets autonomi. Liberalismen er ikke i sig selv en økonomisk teori, men deler den opfattelse af markedet der går igen i flere økonomiske modeller : (At) Markedet ikke er et sted, en ting eller en kollektiv enhed, men derimod en social proces, der er opstået som følge af samspillet imellem individuelle interesser.


Konservatisme: Konservatismen er en politisk ideologi baseret på evolutionær udvikling af et samfund i modsætning til en revolutionær udvikling. Gennem den evolutionære udvikling overlever de gode elementer af et samfund, og de dårlige sorteres fra. Konservatismen lægger således vægt på det bestående samfund og dets institutioner, og historien bliver derfor vigtig for den konservative, da man må forstå historien, for at man i nutiden kan skelne mellem de gode bevaringsværdige samfundselementer og de dårlige, der trænger til at blive ændret.


Socialisme: Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode. Denne kontrol af produktionsmidlerne kan have forskelligt udtryk. Der kan fx være tale om statsejerskab, kooperativer eller arbejdernes direkte ejerskab over deres egen arbejdsplads. Socialisme står således primært i modsætning til kapitalisme som økonomisk system, og liberalisme som politisk system.


Fascisme: I mellemkrigstiden var fascismen over alt en nydannelse, som i militariserede formationer splittede de traditionelle konservative partier, og særlig de unge blev tiltrukket af kampen for fædrelandet, og mod marxismen og jøderne. Det er altså ikke en fredelig isme.


Populisme: Populisme er en betegnelse for en politisk bevægelse forankret i det jævne folks verdensbillede. I modsætning til mange af de traditionelle ideologier opererer populismen ikke hen mod et endemål, og populisme kan således både være venstreorienteret, højreorienteret og midterorienteret. Populismen står ofte i opposition til en elite i form af det politiske establishment, og det er karakteristisk for mange populistiske partier, at de er opstået som protestpartier.

No comments: