Tyggegummikongen Bobbel.

Klokken er 04.22 og jeg er vågen. Jeg gik i seng for fem, måske seks, timer siden, og jeg har lukket et øje endnu. Helt seriøst. Når jeg går i seng, og ikke kan sove, sker det, som nok sker for de fleste: mine tanker tager over. Så da jeg lå, med lyset slukket, og en snorkende hund i fodenden, var mine tanker... Ja, de var ikke engang mere opkørte end normalt; de var forunderligt nok vældigt rolige. Det var bare dét, de tænkte på. Dét, de kørte rundt om. Det scenario, de samtaler, de begivenheder de opfandt og forholdte sig til, analyserede og prøvede at forstå; de var ubehagelige.

For at være ærlig, så kan jeg sgu ikke huske hvad det var. Om det handlede om kærlighed, eller død? Det var ikke desideret uhyggeligt, bare utroligt ubehageligt. Så efter en halv time, hvor jeg vendte og drejede mig, med vidtåbne øjne i mørket, tændte jeg lyset. Og efter endnu en halv time, hvor jeg bare gloede og aede min hund, faldt mine øjne tilfældigt på en bog jeg havde kigget i forleden. En Som Mig. Den så ikke spændende ud, og ud fra bagside teksten, ville jeg ikke selv have købt den. Men det var nu altså en gave, og jeg læste nu altså et par sider forleden, og den var nu altså rimelig god. Nu altså.

Vi er nu nået til det punkt hvor jeg begynder at læse; og til dem som kender mig, er dette punkt somewhat PONT for mig - Point Of No Return, hvis nogen skulle være i tvivl - og det er jo ikke så heldigt. Altså, har jeg nævnt jeg skal i skole i dag? Der kommer en taxa klokken 07.50, og hvis ikke jeg er klar og parat dér, får jeg så meget ballade. Og jeg får allerede nok ballade, for jeg har ikke bagt nogen skide chokolade kage.

Tænk, man kan stresse ud over, ikke at have bagt chokolade kage, som ens taxa chauffør kan få et stykke af?

Nå. Men så læste jeg altså den bog dér. Den var god. Nu har jeg siddet i min sofa i en halv time. Jeg har fjernet en tæge fra min hund. Den var herre stor, og hvid (wtf?).

Anyways. Den bog var god, og jeg forstod den faktisk. jeg kunne relatere til den, og heldigvis handlede det ikke om en god slutning. Det handlede om at fucke alting op. Ja, der blev på en halv side lige nævn at det vist endte OK, indtil videre, men der er ingen lykkelig slutning. Og til trods for at nutidens hverdagsmoduler, som Facebook, MSN, sms'er og iPods blev nævnt, var det sgu en fucker god bog.
Og jeg har bestemt mig for, jeg aldrig nogensinde vil så meget som være tæt på at være min kæreste utro. For hvis det sker, bliver det aldrig det samme (medmindre alle får et mega blackout, og alle glemmer at det er sket - men så sker det jo nok igen), så hvis man er nogen utro, er det da tydeligvis mere bamhjertigt at slå op med dem, i stedet for at gøre det hele til noget pubæ. Ja okay, jeg er lidt træt.

HEJ MIE!

aaah.aaaah.aaaaaaaaaaaah. Steno Museet på lørdag :)) glæder mig for sygt.