Du.

Jeg kan huske da jeg kom hjem fra min første skoledag på Højvangskolen. Jeg stod af bussen, og så stod han der. Med det lange sorte hår ned foran øjnene, sorte jeans og læderjakken. Stod bare og ventede på mig.
Jeg kan huske en gang hvor jeg var på vej hjem. Jeg ville ikke. Jeg gik og kiggede tilbage, overvejede om jeg bare skulle gå tilbage. Pludseligt kunne jeg høre en komme løbende bag mig. Det var ham. Han fulgte mig ned til bussen, og endte med at tage med mig hjem.
Jeg kan huske den første gang jeg så ham efter jeg var kommet hjem fra Thailand. Vi sad i min sofa, og han havde gaver med - selvom det skulle være omvendt. Langsomt, åbnede jeg den første. En Mew cd. Jeg overfaldt ham af glæde, men det var ikke det hele, sagde han. Der er flere. Tre cd'er med Mew, inklusiv den jeg havde, som var gået i stykker. Alle sammen. Kun til mig. Fra ham.
Jeg forstår det stadig ikke. Jeg forstår ikke hvad jeg har gjort, for at fortjene ham. Men jeg nyder hvert et sekund. Jeg ved, at en dag så fucker jeg det hele op - det har jeg allerede været ved. Men jeg gør mit bedste, jeg slår mig selv hver gang jeg ikke værdsætter det. Ham. For han er min. Og endnu bedre, jeg er hans.

Tilgiv mig for min patetiske kærligheds tamtam, men jeg har brug for at komme ud med det. Og hvis han var her, ville jeg fortælle ham det.