Tegneserier

Jeg sidder i min gamle, brugte sofa, føler det som om jeg sidder ved Ækvator, klokken halv to om eftermiddagen i direkte sol, påklædt i tykke natbukser, langærmet trøje og en skjorte... og hullede strømper. Jeg er stensikker på mit ansigt er rødt som et jordbær, og hvis ikke jeg var hunkøn, ville sveden sgu nok pible ned af min pande. Men jeg gør intet ved det. Jeg sidder bare, og venter. Jeg er sur. Nej, jeg er ikke sur. Jeg er skuffet. Men det nægter jeg at indrømme, for det er så meget værre end at være sur. Jeg er sådan set bare ked af det. Og det er min egen skyld. Jeg føler mig ulækker. Men jeg har ingen grund til at gøre noget ved det. Min hund passer på mig, og han har intet imod jeg er klam. Min mor tager sig af mig, og hun er tvunget til at acceptere det. Jeg har ingen selvrespekt, så jeg ligger bare og håber jeg besvimer af varmen, så dagen går hurtigere. Jeg har ingen lyst til at være vågen og hvad har alt det der med overskriften at gøre? Ikke en skid.
Pointen var, jeg for lang tid siden købte tre tegneseriehæfter. Og i dag har jeg læst to af dem. OKI og Askell - Vandets etellerandet... OKI var skide dårlig, men Askell var monster god, og jeg fortryder at jeg ikke ejer de to næste hæfter - og jeg fortryder at jeg er klam og hadfuld, og at det er lørdag, så jeg ikke kan gå ned i boghandlen og købe dem. Kunne måske i teorien også bare tage ned til Don, men han har garanteret også lukket.

Nå, men jeg holder mig i live med tanken om at jeg skal til fødselsdag hos Nanna i morgen, og det plejer at være hyggeligt. Og min storebror skal med. Og Nanna og Søren og Thomas er der. Dem kan jeg godt lide. De er også min familie nu, jo.