Sunday, October 31

Hvad hedder "rant" på dansk?

Jeg sidder.
Jeg sidder, med en lyst til at skrive noget langt, noget dybt, noget fyldt med følelser. Jeg sidder i min sofa; min gamle, slidte sofa, med æbler på. Her forleden lå jeg, og kiggede på det uendeligt slidte betræk, og fandt et sted, hvorpå det mørkeblå stof, var noget lysere, som dannede noget lignende en fe. En smuk, tynd fe. Jeg har så lige i dette øjeblik opdaget, at den fe gentages i det mørkeblå.
Jeg sidder, i mørke, selvom to lamper og en computerskærm forsøger at lyse rummet op. Jeg føler mørket. Mærket mørket. Gud, er det egentligt ikke Halloween i aften? Så er hun lykkelig. Jeg må næsten ringe og sige, at jeg håber hun får en skrækkelig (som i skøn for hende, fyldt med skræk og uhyggeligheder!) aften, eller rettere sagt nat. Ringe, og sige tillykke, for i dag er det sytten år siden, hun blev lovet væk til Gud. En sjov latter runger i mit hoved nu.
Jeg sidder, for helvede. Jeg sidder ikke specielt godt, komfortabelt, behageligt. Næ-nej, jeg sidder og ødelægger min ryg ydeligere - selvom man godt kunne tro, at det var umuligt. Jeg sidder med et tæppe på mine ben, for jeg fryser.

Jeg sidder. Er det ikke forfærdeligt? Jeg vil op, i gang, bevæge mig, gøre noget! Men nej. Jeg sidder. Og det er nok egentligt det jeg gør allermest.

No comments: