Først var jeg uafhængig. Jeg var mig, ikke os. Jeg kunne klare mig selv. Jeg kunne klare afstand. Du var en fantastisk nydelse, men du var ikke mit stof, og jeg fik ikke absitenser.
Nu er det anderledes. Efter du så længe forsøgte at få mig til at være os. Efter du stille og roligt fangede mig, alt imens jeg nød det, for det var jo fantastisk. Men nu er jeg afhængig. Jeg er os. Jeg kan ikke klare mig selv. Jeg kan klare afstanden, men jeg kan ikke klare al den tid, hvor vi ikke er sammen. Al den tid, hvor vi ikke har kontakt. Du er mit stof, for helvede, og jeg har så hårde abstinenser.
Jeg kan ikke bedømme om det hele er fuldstændigt det samme som før, og det bare er mig der har ændret mig. Eller om det både er mig, der har ændret mig, og tilværelsen?
Men, til jer, spørger jeg...
Skal man være uafhængig eller afhængig i et forhold?
No comments:
Post a Comment