Tuesday, December 7

Jeg har set de første seks Harry Potter, sammen med min kæreste her for nyligt. De er så hyggelige, og man får virkelig en helt anden oplevelse når man ser dem i ét væk. Foretrækker måske lidt at have set dem i biografen, med det der års mellemrum, men til gengæld, er der så mange ting der giver mere mening, når man faktisk kan huske hvad der skete i filmen før.
Lige meget hvordan eller hvornår man ser dem, er de altså skidegode. Nu tager vi snart i biografen og ser den syvende film; så må vi se hvordan det er uden Hogwarts (rygterne siger, det er den eneste film der ikke foregår på Hogwarts...)


Hvis I husker den femte og sjette film, husker I denne pige. Luna, eller som hun rigtigt hedder, Evanna Lynch. Jeg synes hun er så smuk, og jeg ville med glæde ligne hende.

Lige nu ser jeg en britisk serie, på BBC Entertainment. Jeg ved ikke helt hvad den hedder, men den er lidt sjov. Ham fyren, der var med i Catherine Tates "Lauren"sketches er med, han er skøn. Så er der et ældre par, som begge er forfærdelige, og det gør dem jo skønne! Ham fyren danner par med en blondine, og der var en sød scene, hvor han kyssede hende selvom hun havde hvidløgs-ånde eller noget. Det var hvertfald sødt. Næste scene var så under værelset, hvori de lå, hvor deres forældre og et par venner spiste morgenmad. Man kan så høre dem kneppe for groft. Det var fedt.

Den sidste scene, var den forfærdelige mand, som skrålede med på James Blunt. Så bliver det altså ikke bedre. Thumps up.

Det var sørme meget jeg lige fik skrevet. Jeg kan vist ikke rigtigt sove, men jeg hopper altså i seng nu. Forresten, har jeg lige fået nyt abonnement, med 5 timers taletid, og på én uge har jeg allerede brugt en tredjedel... Og det er til trods for jeg har skåret ned på mine opkald, og næsten 90% af alle samtaler med Simon, har været via Skype eller ham der har ringet op. 5 timers taletid... Det er vist ikke nok til lille my.

Glædelig Jul.

No comments: