Thursday, February 17

vi er midt i vinterferien, og alligevel har jeg en blandet følelse af, at den er slut, at jeg ville ønske den var slut og at jeg godt vil have endnu en uges ferie.

i weekenden var jeg hjemme hos min kæreste, tog hjem søndag, kom tilbage mandag, og har været der indtil i aften. ville dog gerne være blevet, men er løbet tør for rent tøj, og så får han også besøg af folk, så nu ses vi nok ikke resten af ferien. det er nok også ok - for rigtig mange mennesker - men jeg har altså intet at lave hjemme.
faktisk har jeg følt mig mere hjemme de sidste par dage, end jeg gør lige nu.

jeg prøver at berolige mig selv med, at nå ja, så kan jeg da få ordnet de ting jeg ikke kan der, f.eks. ordne negle, få renset hud, lege med min hund, og sådan noget tju bang. men så er der jo lige resten af tiden... jeg har ikke meget jeg laver på computeren herhjemme, jeg har ikke så mange tv-kanaler der er værd at se, jeg hænger ikke ud med folk, jeg tager ikke i byen, jeg hader generelt at være udenfor i ferier. ville ønske jeg havde husket at stjæle min kæreste ps2 controller, så jeg kunne spille sly eller noget (sly er fucker fedt!).

jeg begynder at glæde mig til at jeg bliver ældre, så jeg kan flytte sammen med min kæreste. ikke bare fordi vi er åh så forelskede og konstant vil være sammen og kyssemysse og bolle og leve et perfekt liv. næh, det er såmænd bare fordi jeg føler mig så skide godt tilpas når jeg er sammen med ham, og hvorend vi er, føler jeg mig hjemme. ville også foretrække at tage mere ansvar, og ikke være afhængig af hvorvidt min mor kan køre/hente mig, og jeg er også godt træt af, at vi kun kan være sammen i weekender eller ferier nu, fordi jeg er flyttet til ukendelighedens land.

jeg tror vist jeg bare skriver alle mine tanker ned, men det har jeg vel også lov til. der findes værre lort på nettet.

nu løb jeg tør... tjuhej.

No comments: